Dit valg af destination er jo frit. Med mindre du
vælger et højt bjerg, en stor ørken
eller måske den fjerneste krog af indlandsisen kan du
selv klare det hele. Tiden, hvor egentlige ekspeditioner var
forbeholdt de få og nødvendige, med mindre man
"kun" ville til Læsø, er efterhånden
rindet ud. Mulighederne er utallige, hvilket er herligt, men
også ensbetydende med, at du må gøre et
grundigt stykke forarbejde. Det nemmeste er blot at
købe den billet der nu tilfældigvis er på
tilbud, men mon ikke det var værd lige at bruge lidt
tid og energi på at vælge?
Rejsemålets kultur, historie, flora, lokale skikke og
meget mere er altsammen afgørende for oplevelserne,
men også informationer om film og litteratur giver et
godt billede af landet. Samtidig kan det være brugbart
at se film og læse bøger FRA stedet - lavet af
folk der bor og lever deres liv der.
Biblioteket eller boghandleren giver dig adgang til en
mængde rejseguider, rejseromaner og lignende. Der
findes næppe et land, hvorom der ikke findes en
rejseguide eller håndbog.
En vis overordnet planlægning af turen er ofte
fordelagtigt, fordi den kræver, at du sætter dig
lidt ind i tingene. En overdreven planlægning er
modsat ofte spild af tid, for den holder aldrig stik. Der
venter altid uventede overraskelser - som det ville
være synd at gå glip af!
|